Regnskabsassistent til Byggeøkonomi

Brænder du for afstemning, koordinering og administrative opgaver vedrørende økonomien bag større byggeprojekter? Og har du lyst til at være en del af et sprudlende team, hvor detaljer er fantastiske og kollegerne ligeså? Så er det lige dig vi står og mangler.

Vi søger nemlig en engageret, struktureret og serviceminded regnskabsassistent til Byggeøkonomi.

Hos Boligselskabet Sjælland har vi mange større byggeprojekter, både nybyggeri og renovering af vores boligafdelinger, med målet om at lave bedre boliger til vores beboere.

Bliv en del af Boligselskabets økonomiafdeling
Du vil i samarbejde med controllerne i Byggeøkonomi være koordinerende bindeled til banker, kreditinstitutter og kommuner i forbindelse med de økonomiske og finansieringsmæssige opgaver omkring vores mange byggesager.

Dine opgaver bliver koncentreret omkring:

  • Løbende bogføring, afstemning og træk på byggelån i byggesagerne
  • Løbende afstemning af indskud og huslejestigninger i byggesagerne
  • Deltagelse i lejeberegninger og varslinger
  • Afstemning af byggesager til afdelingsregnskaber
  • Afstemning af bogføringen og af entreprisekontrakter
  • Forberedelse af byggeregnskaber
  • Udarbejdelse og afstemning af materiale til afsætningsregnskaber
  • Overlevering til afdelingsøkonomi med henblik på fremadrettet drift
  • Supportere controllerne

Herudover vil der være koordinering af:

  • Signering og hjemtagelse af byggelån, realkreditlån og landsbyggefond-tilskud
  • Opfølgning på ansøgninger til kommuner og offentlige myndigheder
  • Ad hoc

Byggeøkonomi
Teamet består af fire medarbejdere, der dagligt varetager alt det administrative og økonomiske omkring byggesagerne i Boligselskabet Sjælland. Teamet har gennem de seneste år gennemgået en stor forandring og der er fortsat stort fokus på videreudvikling og optimering af skabeloner og systemer. Af systemer benytter vi EG Bolig til økonomi, Excel og GO Bolig som ESDH-system.

Byggeøkonomi er fysisk placeret i Byggeriafdelingen, men er en del af økonomi, med reference til Økonomichefen.

Byggeri tæller i alt 35 medarbejdere, der er beskæftiget med større drift- og vedligeholdelsesopgaver, større bygningsrenovering samt nybyggeri. På nuværende tidspunkt har vi ca. 60 større byggeprojekter, der er i gang eller skal i gang i de kommende år.

Solidt bogføringskendskab og regnskabsmæssig forståelse
Vi stiller ikke krav til specifik uddannelsesmæssig baggrund. Derimod forventer vi, at du er fagligt kompetent og sikker indenfor opgaverne:
Bogføring, kontering, afstemning af konti og håndtering af administrationsopgaver.

  • Du er god til at danne dig et overblik over opgaverne
  • Du kan lide at arbejde koncentreret med dine opgaver og tjekke, at alle detaljerne er på plads
  • Du trives med en dynamisk hverdag og med at håndtere mange og varierende opgaver
  • At dagen ikke altid kan forudsiges

Din arbejdsstil kendetegnes ved, at du arbejder struktureret med stor sans for detaljerne. Du er ansvarsbevidst, engageret og har gode samarbejdsevner, også når hverdagen er hektisk og uforudsigelig. Du besidder masser af gå-på-mod og godt humør og du er indstillet på at arbejde i en virksomhed under stadig forandring, hvor du vil have mulighed for at præge din hverdag.

Vi forventer, at du arbejder ubesværet i Excel. Har du kendskab til EG Bolig eller branchekendskab, vil det kun være en fordel, men ikke et krav.

En social arbejdsplads med gode ansættelsesvilkår
Vi tilbyder:

  • Ansættelse i et dynamisk team
  • Fleksibel arbejdstid
  • Mulighed for op til to hjemmearbejdsdage ugentligt
  • Dagen efter Kristi Himmelfart er betalt fridag, ligesom 1. maj og grundlovsdag og så vil du få en attraktiv sundhedssikring gennem Danica.
  • Attraktive personaleforhold med bl.a. aktiv personaleforening og populære sociale arrangementer
  • Ansættelsesvilkår og løn i henhold til gældende overenskomst med BL

Kommer du i bil har du mulighed for at nyde godt af gratis parkering og mulighed for at oplade din elbil, mens du er på arbejde. Derudover kan du købe dine måltider i vores kantine.

Med en høj grad af fleksibilitet og mulighed for at balancere dit arbejde med dit privatliv, er vi stolte af at være en arbejdsplads, der prioriterer både effektivitet og trivsel.

Rekrutteringsforløb
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Anders Helding Laursen på tlf.: 24 97 42 61.


Vi afholder samtaler løbende, så send en gerne en motiveret ansøgning, dit CV og seneste relevante eksamensbevis til os allerede i dag.

Søg stilling
Send derfor din motiverede ansøgning, dit CV samt seneste relevante eksamensbevis til os hurtigst muligt via vores online ansøgningssystem.

Søg stillingen

Om Boligselskabet Sjælland Boligselskabet Sjælland er Danmarks fjerdestørste boligselskab og servicerer over 12.500 små og store hjem på Sjælland.

I over hundrede år har vi skabt almene boliger til en rimelig husleje i trygge rammer.

Vi tør, gør og brænder for, at vores beboere føler sig trygge, når de er hjemme.

Boligselskabet Sjælland - trygge hjem for alle