DV projektleder

Har du solid erfaring som projektleder, og banker dit hjerte for drift- og vedligeholdelsesopgaver? Så kan denne stilling være dit drømmejob.

 

Vi søger et nyt talent til vores drift- & vedligeholdelsesteam, der pt. består af 6 engagerede og fagligt stærke projektledere. De er i dagligdagen beskæftiget med drift- og vedligeholdelsesopgaver, langtidsplaner, tilsyn, ad hoc opgaver samt tilstandsvurdering.

 

Teamet er en del af Byggeri, der er en velfungerende afdeling med to teams - det ene beskæftiger sig med store byggesager og nybyggeri, det andet med drift og vedligeholdelse samt tilstandsvurdering. Afdelingen består af 28 dygtige medarbejdere, der brænder for deres fagområde. Faglig sparring, stolthed, entusiasme og humor er ord, der kendetegner afdelingen.

 

Selvstændigt ansvar for små og større drift- og vedligeholdelsesprojekter

Som de andre projektledere, vil du få formentlig blive tildelt et geografisk område, som du får det fulde projektansvar for. Derudover arbejder vi også med den enkeltes specialistviden, hvor du kan være sparringspartner for de andre. Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Koordinere og igangsætte drifts- og vedligeholdelsesprojekter fra langtidsbudgettet
  • Gennemgang og opfølgning på tidligere udførte byggesager
  • Fagtilsyn af diverse byggeprojekter
  • Skimmelsager
  • Varetage 1 og 5 års gennemgang
  • Udarbejde udbudsmateriale
  • Varetage forhandlinger med entreprenører og håndværkere samt udfærdige kontrakter
  • Sikre at implicerede medarbejdere, afdelinger, beboere og afdelingsbestyrelser løbende informeres om renoveringsprojekter m.m.
  • Intern koordinering med primært driftsledere, områdeledere og andre fagområder

 

Kompetent, resultatorienteret og samarbejdsorienteret byggeteknisk ildsjæl

Du har en byggeteknisk uddannelse som byggetekniker, bygningskonstruktør eller lignende. Vi forestiller os, at du har minimum 5 års erfaring som projektleder inden for drift og vedligeholdelsesopgaver eller renoveringssager, og at du er vant til at have det fulde projektansvar i forbindelse hermed.

 

Du har god økonomisk forståelse og er fortrolig med at udarbejde budgetter i forbindelse med bygge- og renoveringssager. Du har erfaring med at udarbejde udbud og håndtering af udbudsrunder.

 

Ud over høj faglighed lægger vi stor vægt på din evne og vilje til at samarbejde. Da du får en bred kontaktflade med forskellige interessenter, herunder beboere, eksterne samarbejdspartnere, entreprenører og myndigheder, lægger vi vægt på, at du har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner.

 

Som person forventes det, at du er proaktiv og selvstændig. Du trives i et team, hvor faglig sparring og samarbejde vægtes højt. Du er resultat, har gennemslagskraft og tør træffe beslutninger på egen hånd.

 

For at komme i betragtning til stillingen skal du være i besiddelse af gyldigt kørekort og være villig til at stille egen bil til rådighed i forbindelse med møder, bygningsbesigtigelse m.m. Erfaring med beboerdemokrati er en fordel, men ikke et krav.

 

Indflydelsesrig hverdag og attraktive ansættelsesforhold

Vi tilbyder en selvstændig og udfordrende stilling i en virksomhed, hvor medarbejderne vægter samarbejde højt, og hvor der er fokus på optimering og innovation. Du vil opleve stor frihedsgrad til selv at tilrettelægge dit arbejde, naturligvis under hensyntagen til deadlines og igangværende projekter - hvilket til gengæld kræver, at du selvstændigt tager initiativ inden for dit eget ansvarsområde og er fleksibel i forhold til arbejdstinde. Møder med beboerdemokratiet kan foregå om aftenen.

Vi tilbyder:

  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstiden
  • Attraktive personaleforhold med bl.a. sund frokostordning, gratis parkering, aktiv personaleforening og diverse sociale arrangementer
  • Gode ansættelsesvilkår med attraktiv ferie- og pensionsordning, sundhedssikring, rabatordninger m.m.
  • Ansættelsesvilkår og løn efter gældende overenskomst

 

Henvendelse
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til byggechef Per Bro på peb@bosj.dk
. Grundet ferie, får du først svar sidst i juli.

 

Søg stilling
Du bedes sende din ansøgning og CV via vores online ansøgningssystem.

Ansøgningsfrist: 9. august 2020

Arbejdssted: Sjællandvænget 1, 4000 Roskilde

Søg stillingen

Om Boligselskabet Sjælland Boligselskabet Sjælland er et alment boligselskab, der har opført og administrerer ca. 12.500 boliger på Sjælland.
Vi beskæftiger ca. 250 medarbejdere, og vores hovedkontor i Roskilde er placeret godt i forhold til motorvejen og kun 25 minutter fra Københavns Hovedbanegård.
Vi har 4 områdekontorer i henholdsvis Roskilde, Holbæk, Ringsted og Køge.
Læs mere på www.bosj.dk.